Fagligt stærke oplæg om børn, unge, digitale miljøer, opmærksomhed, sociale medier, søvn, mental trivsel og digital sundhed – til kommuner, skoler, forældre, organisationer og beslutningstagere.
To stærke foredragsholdere: Aida Bikic med den kliniske psykologi og forskningen, og Imran Rashid med det lægefaglige og samfundsmæssige blik.
Inspirerende oplæg, der giver et fælles sprog og et nøgternt blik på børn, unge og digitale miljøer.
Arbejdende formater, hvor deltagerne omsætter viden til konkrete rammer, samtaler og handling.
Sammenhængende forløb for personalegrupper, forældregrupper eller hele kommuner.
Hvert foredrag tilpasses jeres målgruppe og kontekst. Vores to foredragsholdere taler ud fra hver deres faglige afsæt.
Klinisk psykologi, forskning, følelsesregulering og sårbare børn.
Lægefagligt, samfundsorienteret og adfærdsdesign-nært.
Klinisk psykolog, ph.d. · lektor ved Syddansk Universitet · forsker i børn og skærmbrug
Aida forsker i børn, unge, skærmbrug, opmærksomhed, trivsel og kognitiv udvikling og har klinisk erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien. Hendes foredrag er nærværende, inspirerende og baseret på den nyeste forskning – og deltagerne går hjem med konkrete redskaber til følelsesregulering, grænsesætning og sundere skærmvaner, også for sårbare børn og børn med ADHD- og autismeproblematikker.
Speciallæge i almen medicin · forfatter · stifter og leder af Center For Digital Sundhed
Imran arbejder med digital sundhed, mental trivsel, forebyggelse, adfærdsdesign og børn og unges digitale miljøer. Han formidler viden til sundhedsprofessionelle, kommuner, skoler, forældre, organisationer og beslutningstagere om, hvordan digitale teknologier påvirker opmærksomhed, relationer, søvn, trivsel og mental robusthed – fagligt, nøgternt og uden skærmpanik.
Fortæl os om jeres anledning, målgruppe og ramme – så finder vi det rette format og den rette titel.